Hos mig er behandlingen på barnets præmisser, og det er barnet der bestemmer farten. En behandling kan vare fra 10 til 30 min. alt efter hvor meget barnet vil være med til.
Prisen er den samme uanset hvor lang tid det tager. I nogle tilfælde skal barnet vende sig til stedet, så vil første konsultation bruges på, at gøre barnet tryg ved mig, klinikken og behandlingen, dette gøres ofte igennem leg.
Foregår på min briks, for det meste.
Behandles der hvor barnet føler sig mest tryg. Det kan være på et tæppe på gulvet, i sin klapvogn eller på briksen. Jeg behandler barnet igennem leg, så det bliver en god oplevelse for barnet.
På klinikken er der en masse bøger og legetøj der gerne må bruges under behandlingen.
Her er det barnet der bestemmer om forældre må være med inde til behandling.
Klinikken er meget børnevenlig. Der er mulighed for at amme sit barn efter behandlingen.
Det er også helt i orden at storebror /søster kommer med, for at se hvad jeg laver.
Hvis du som forældre ikke kan, af den ene eller anden grund, komme på klinikken, så kører jeg også gerne hjem, dog kun i Vanløse, Brønshøj/Husum, Frederiksberg, Rødovre. I det tilfælde tillægges et kørselsgebyr på 100 kr pr. behandling.