Skip to main content

KONTAKT MIG GERNE FOR SPØRGSMÅL ELLER BOOK EN TID

ZONETERAPI TIL BØRN FRA 0-14 ÅR
OG BABYMASSAGE FRA 0-2 ÅR


BEHANDLING PÅ BARNETS PRÆMISSER

Clinic Dorte V har altid haft et blødt hjerte for børn, og derfor finder jeg også stor glæde i at se de resultater, som behandlingerne med både zoneterapi og kranio-sakral terapi kan betyde for børn i alle aldre. Min klinik ligger i Herlev, men jeg tager imod mange børn og babyer fra København, Hvidovre, Herlev og omegn.

Min tilgang til zoneterapi til baby og mindre børn er selvfølgelig forskellig afhængigt af barnets udviklingstrin, behandlingsønsker og eventuelle handicaps. Men fællesnævneren er, at behandlingen foregår på barnets præmisser.

Jeg begynder konsultationen med at høre om årsagen til den ønskede behandling, og hvad I håber på at få ud af behandlingen. Hos mig er behandlingen altid på barnets præmisser, og det er barnet, der bestemmer farten. Derfor kan en behandling vare lige fra 10 til 30 minutter, alt efter hvor meget barnet vil være med til.

I videoen ovenfor kan du høre mere om behandlingsformen.


KOMBINATION AF BEHANDLINGSFORMERNE

Zoneterapi til børn består af blid trykmassage af bestemte punkter på fødderne, hvor jeg kan mærke, at ubalancerne sidder, hvorimod babymassagen foregår på det meste af kroppen. Kombinationen er med til at skabe et styrket barn, der med en sund krop ikke er så modtagelig for sygdomme.

Jeg kombinerer ofte behandlingerne med kranio-sakral terapi, hvilket også er en blid behandling. Kranio-sakral terapi påvirker nervesystemet, så jeg på den måde behandler ubalancen fra flere vinkler. Dette giver de bedste resultater. En enkelt behandling er sjældent nok, og jeg anbefaler derfor, at I afsætter tid til flere besøg på min klinik.

HVORDAN FOREGÅR BABYMASSAGE OG ZONETERAPI TIL BABY FRA 0 TIL 2 ÅR?

Det vigtigste ved zoneterapi til baby og meget små børn er at skabe trygge rammer.

Uanset om det er babymassage eller zoneterapi til børn med søvnproblemer, så foregår behandlingen for det meste på en briks. Enten ved at barnet sidder hos mor/far eller sidder selv, hvis de kan og vil – det vigtigste er, at barnet har det godt og føler sig tryg ved behandlingen. Det kan forekomme, at barnet begynder at græde under behandlingen.

Dette er bare et udtryk for, at der er en ubalance i kroppen på barnet. Som voksen ville du sige ’av’ eller ’her gør det ondt’. Det kan barnet ikke på samme måde, og derfor begynder det at græde i stedet for.

BEHANDLING AF FOR TIDLIGT FØDTE BØRN

De for tidligt fødte børn er meget udsatte og derfor meget modtagelige over for et utal af forskellige lidelser. Zoneterapi til børn er en meget blid behandlingsform uden bivirkninger, der afhjælper de fleste af de komplikationer, der kan opstå hos for tidligt fødte børn.

HVILKE PROBLEMER SER VI OFTEST?

Mine børnekunder kommer oftest med:

  • Mave/tarm-problemer
  • Forstoppelse
  • Luft i maven
  • Kolik/skrigeture
  • Lav fødselsvægt
  • Lille appetit
  • Dårligt immunforsvar
  • Infektioner
  • Børneeksem
  • Allergi
  • Tilpasningsproblemer, raserianfald, indlæringsvanskeligheder og så videre

Imens du venter på behandling

Jeg tilbyder en række videoer med øvelser du kan prøve, imens du venter på behandling

KLINIKKEN ER MEGET BØRNEVENLIG

Det er vigtigt for mig at skabe venlige rammer, så både forældre, barn og eventuelt søskende har det godt på klinikken, og at de ser frem til et besøg med glæde i stedet for ængstelighed.

Derfor er der selvfølgelig mulighed for at amme sit barn efter behandlingen.

Du er altid velkommen til at ringe til mig på 20 94 30 66, hvis du har spørgsmål angående zoneterapi for børn eller zoneterapi til baby og reaktioner herpå.

Du kan også booke en tid hos en zoneterapeut online via vores tidsbestillingssystem.

SÆRLIGT OM MELLEMØREBETÆNDELSE

Mellemørebetændelse kan komme af mange ting. På min klinik ser jeg dog, at der er nogle ting, som går igen.

Babysvømning, indtagelse af mælk og sukker samt et udfordret immunforsvar.

Eksempel babysvømning: Vandet til babysvømning har samme temperatur, som bakterier lever godt i. Så hvis dit barn gentagende gange har mellemørebetændelse, kan det være en god ide at stoppe med babysvømningen, også selv om det er godt for dit barns motorik.

Ofte ser jeg, at mellemørebetændelsen stopper med at komme, når babysvømningen ophører.

INDTAGELSE AF MÆLK OG SUKKER

Hvis dit barn har ondt i øret, er det en god ide at holde igen med mælk og sukker.

Mælk er slimdannende, og har barnet for meget slim i form af væske, snot og så videre, er det vigtigt, at du hjælper dit barn med ikke at give det kost, der danner mere slim, end der er i forvejen.

Sukker forstærker smerte, når barnet er over ét år. Derfor er det vigtigt, at du også fjerner alt sukker fra kosten. Når det er gjort, er zoneterapi til børn en rigtig god behandlingsform til at afhjælpe mellemørebetændelse. Den er dog allerbedst som forebyggelse.

BEHANDLING AF MELLEMØREBETÆNDELSE

I mange tilfælde er det nok at få zoneterapi kombineret med kranio-sakral terapi.

Nogle gange er det nemlig mellemørets rør, det eustalgiske rør, der ikke dræner godt nok, og det hjælper behandlingen kroppen med, så dit barn slipper for at få lagt dræn ind.

Ofte kan behandling dog ikke stå alene, når det drejer sig om mellemørebetændelse.

Det er meget vigtigt, at du først fjerner alt mælk i barnets kost og styrker dit barns immunforsvar med kosttilskud og mælkesyrebakterier, da ca. 70 % af immunforsvaret er i tarmene.

I de tilfælde, hvor der efter 3 behandlinger ikke er sket nok, eller der stadigvæk er smerte i øret, anbefaler jeg at søge læge.

OM ZONETERAPI TIL BØRN I ALDEREN 3-14 ÅR

FORBEREDELSE FØR BEHANDLING

Det er min erfaring, at den første behandling bliver en mere positiv oplevelse for barnet, hvis barnet har set billeder eller videoer af klinikken/briksen og mig, før de kommer på klinikken.

Derfor er det en god ide, at du/I sætter jer sammen med barnet og ser videoen “Zoneterapi til børn” her på siden.

Bagefter kan I snakke om de spørgsmål, der nu må dukke op undervejs.

BØRN I ALDEREN 3-7 ÅR:

Behandling af de 3 til 7-årige børn foregår for det meste på min briks.

Det vigtigste er, at barnet er trygt ved behandlingen. Jeg behandler barnet igennem leg, så det bliver en god oplevelse.

På klinikken er der en masse bøger og legetøj, der meget gerne må bruges under behandlingen.

BØRN FRA 7 ÅR OG OPEFTER:

Når barnet er fyldt 7 år, er det barnet, der bestemmer, om forældre må være med inde til behandlingen, eller hvordan det skal foregå.

ZONETERAPI ELLER KRANIO-SAKRAL TERAPI?

Kan dit barn ikke lide berøring, er zoneterapi at anbefale frem for kranio-sakral terapi.

Efter nogle behandlinger kan børn ofte hurtigt mærke, at behandlingen er god for dem, og så kan jeg som behandler få lov til langt mere, end du som forældre måske lige tror.

Med behandlingen kranio-sakral terapi afstresses nervesystemet og kan derfor også være en god behandlingsform, da stress forværrer barnets eventuelle tics og nedsmeltninger m.m.

Efter få behandlinger kan de fleste forældre se, at der er en ændring hos barnet.

ZONETERAPI ELLER KRANIO-SAKRAL TERAPI?

Kan dit barn ikke lide berøring, er zoneterapi at anbefale frem for kranio-sakral terapi.

Efter nogle behandlinger kan børn ofte hurtigt mærke, at behandlingen er god for dem, og så kan jeg som behandler få lov til langt mere, end du som forældre måske lige tror.

Med behandlingen kranio-sakral terapi afstresses nervesystemet og kan derfor også være en god behandlingsform, da stress forværrer barnets eventuelle tics og nedsmeltninger m.m.

Efter få behandlinger kan de fleste forældre se, at der er en ændring hos barnet.

HVORNÅR KAN ZONETERAPI TIL BØRN VÆRE EN GOD IDE?

Børns udfordringer er forskellige.

Behandling med zoneterapi til børn kan forbedre barnets hverdag i en bred vifte af situationer. Du kan læse mere her på siden om, hvilke tilfælde jeg ofte oplever, som er situationer, jeg kan hjælpe med at behandle.

MIT BARN ER VÅDLIGGER

Der kan være flere grunde til, at barnet er sengevæder.

Det kan skyldes psykiske ting som mobning, skilsmisse og lignende eller fysiske årsager som en slap blære, skæv kropsholdning eller andet. Jeg ser mere og mere i klinikken, at sengevædende børn har en del ryg-/hofteproblemer, og når det via behandling er rettet op, er effekten flere tørre nætter med bedre søvn til følge.

Prisen er den samme, uanset hvor lang tid behandlingen tager.

I nogle tilfælde skal barnet vænne sig til stedet, hvilket ofte gøres gennem leg. Det betyder, at hele første konsultation muligvis bruges på at gøre barnet tryg ved mig, klinikken og behandlingen.

Hjælp dit barn som er vådlægger

Har dit barn ikke lyst til at sove hos andre? Måske fordi dit barn endnu sover med natble og synes, at det er skamfuldt og flovt.

Men bare rolig, der er hjælp at hente. Læs mere om mit kursus til sengevæddere

MIT BARN HAR INDLÆRINGSPROBLEMER

Det kan skyldes, at det har en drejet nakkehvirvel, som gør, at blodet ikke løber godt nok op til de centre i hjernen, som har med indlæring at gøre.

Det kan også være, at barnet har en skæv kropsholdning (ligger som en banan, når de ligger på ryggen). Så er det lidt som at cykle med håndbremsen trukket – altså meget sværere at indlære og koncentrere sig.

Jeg har på min klinik observeret, at disse børn, ud over at have svært ved tingene i skolen, også kan have svært ved at gribe en bold, løbe eller har tendens til at blive hurtigere hidsig i forhold til andre børn.

Derfor, når dit barn får behandling, skal du for eksempel ikke kun forvente, at læsningen bliver bedre. Men at der som regel vil komme forandringer på andre ting, før læsningen forbedres. Men husk, at der også skal gøres en ekstra indsats fra dit barns og jeres side. Jeg fjerner kun de fysiologiske forhindringer – ofte i løbet af 5 til 10 behandlinger.

Resten er op til jer.

GODE RÅD NÅR DIT BARN SKAL LÆRE

Gør det hyggeligt at læse lektier – eventuelt med en kop te, eller hvad dit barn kan lide.

Lad dit barn selv vælge, hvor det vil sidde/ligge og lave lektier (eventuelt gulvet, sengen, sofaen, værelset eller spisebordet, kun fantasien sætter grænser). På denne måde vil dit barn forbinde det at læse lektier med noget hyggeligt.

Lav staveordene om til en leg.

Lav for eksempel små kort med stavelser på og sæt dem sammen til ord. Ros dit barn, og tilpas dig til, hvordan dit barn lærer bedst. Ikke alle kan lære ved at sidde stille, hos nogle børn skal viden leges ind.

Og så er det vigtigt at huske, at små skridt for dig er store skridt for dit barn med indlæringsvanskeligheder.

ANBEFALET BEHANDLING VED INDLÆRINGSPROBLEMER

Ved indlæringsproblemer kan zoneterapi og kranio-sakral terapi være god i kombination, da et barn med balance i hele sin krop har lettere ved at lære.

ZONETERAPI TIL BABY UDEN SØVN ELLER BARN MED SØVNPROBLEMER

Hvis dit barn ikke vil sove, kan det være tegn på stress i nervesystemet, eventuelt pga. uorden i kranio-sakral systemet eller ubalancer i barnets krop.

Ubalance i fordøjelsen (for eksempel refluks og forstoppelse) samt kolik er også noget, der ofte hænger sammen med søvnproblemer.

Ud over problemer såsom ubalancer i barnets krop og fordøjelse kan der også være mange andre grunde til, at dit barn ikke sover:

  • Er barnet bange for at gå glip af noget? Her er det vigtigt, at du gør det at være vågen så kedeligt som muligt
  • Er der uro i hjemmet – en spændt stemning?
  • Rygning i hjemmet kan også have en betydning

Hvis du er i tvivl om dit barns søvnrytmer, eller hvad der kan være problemet, så tag en snak med din sundhedsplejerske omkring dit barns søvnmønster.

ANBEFALET BEHANDLING VED SØVNPROBLEMER

For at komme søvnproblemer til livs er en kranio-sakral terapi, kombineret med zoneterapi, den bedste behandling til at komme hele vejen rundt om barnets ubalancer. Det gælder også i forbindelse med zoneterapi til baby med manglende søvn.

ØNSKER DU AT BOOKE EN TID?

Du skal blot trykke på knappen, så kommer du direkte til min tidsbestillingsside.